I mange af PsykInfo’s hidtil afviklede projekter og andre tilbud har der været et element af metodeudvikling. Vi vil gerne have mulighed at afprøve forskellige nye metoder i lille skala for at udvikle dem til brug i stor skala, dvs. til brug i psykiatrien generelt. Dette projekt indeholder derfor metodeudvikling i form af kunstterapi. Hvis du ønsker at vide mere om det, så skal du fortsætte læsningen her.
Hvad er kunstterapi?
En af de danskere, der har beskæftiget sig mest med kunstterapi er cand.psyk. og glaskunstner Vibeke Skov. Hun er bl.a. forfatter til bøger om emnet og er leder af Institut for Kunstterapi (www.kunstterapi.dk). Kunstterapi er i sin oprindelse et amerikansk fænomen fra 1940’erne, og der har været forskellige traditioner. Kunstterapi er egentlig blot en psykoterapeutisk metode, hvor kreative udtryk er bindeled mellem klient og terapeut. Hvis du vil vide mere helt konkret om kunstterapi kan vi anbefale, at du læser på www.kunstterapi.dk. Du kan også læse en artikel i den norske lægeforenings tidsskrift på http://www.tidsskriftet.no/index.php?vp_SEKS_ID=1603779.
Kunstterapi i projekt Art, Hope & Recovery
Kunstterapeut og keramiker Anitta Due siger, at der i projektet Art, Hope & Recovery er arbejdet henimod at nå dertil, at man tør åbne op og fortælle om sig selv. Arbejdet har rettet sig mod at finde et frirum, hvor der for hver enkelt deltager er trygt, rart og varmt at være. Frirummet giver ro og sætter den enkelte i stand til at række ud efter egne ressourcer. Deltagerne har haft mulighed for at opnå egenindsigt gennem undervisning om den kreative proces, billeder, lerfigurer og samtaler har givet hver enkelt en tillid indefra, frihed og rummelighed i forhold til sig selv og til andre.
Psykiatrisk Informationscenter | Staldgårdsgade 10 C, 1. sal | 7100 Vejle | Tlf.: 7572 4090