Recovery og PsykInfo

I de sidste ca. 10 år har der været en omfattende debat om begrebet recovery. I PsykInfo har der været afholdt en række foredrag og temamøder om recovery-tænkningen. Realistisk set har mange af vore afviklede og kørende  projekter haft et recovery-orienteret grundlag og sådan vil det fortsat være. Blot er vi, ligesom det er tilfældet mange andre steder i psykiatrien, langt mere bevidste og vidende om dette forhold, end tilfældet har været før.

Det er generelt værd at bemærke ikke blot i forhold til PsykInfo, men bredt betragtet, at alle interessenter i psykiatrien, dvs. både brugere (patienter), pårørende og personale siden recoverydebatten startede i Danmark har haft mulighed for at bidrage til debatten, bidrage med egne erfaringer og viden og ikke mindst være i dialog indbyrdes om begrebet.

Recovery-begrebet er ikke nyt andre steder i verden. I USA er der blevet forsket i recovery i mange år. Denne måde at tænke psykiatri og psykisk sygdom har i det hele taget sin rod i 1950’ernes USA, men har siden bredt sig til mange europæiske lande og bl.a. også Australien og New Zealand.

Når vi på dette link OM RECOVERY I DANMARK  henviser til flere hjemmesider er det bl.a. fordi, at det er forbundet med betydelige vanskeligheder at redegøre for begrebet recovery kort. Men man kan udover at læse materialer på de nævnte hjemmesider også besøge PsykInfo’ bibliotek. Blandt bøger m.v. er der meget relevant litteratur; herunder den litteratur og de forskningsrapporter, der er kommet på dansk i det sidste knappe årti. Vores bibliotekar er gerne til rådighed for interesserede.

De elementer i moderne dansk og tidssvarende recovery-tænkning, som har særlig betydning for art-hope-recovery-projektet, er først og fremmest håb, mening, partnerskab, kompetencer, sociale netværk og engagement samt social inklusion:

• Håb
To amerikanske forskere har bidraget med hver deres definition af recoverybegrebet, som samtidig definerer håbet.

Den ene er William Anthony, Center for Psychiatric Rehabilitation ved Boston University: ”Recovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces, som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, som er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv, mens man vokser udover den psykiske sygdoms katastrofale følger.” (1993).

Den anden er psykologen Patricia Deegan, som samtidig har personlig erfaring med alvorlig psykisk sygdom: ”Recovery er en proces, en måde at leve, en holdning og en måde at møde hverdagens udfordringer. Det er ikke en fuldstændig lineær proces. Nogle gange er vores kurs uberegnelig, og vi snubler, glider tilbage omgrupperer og begynder igen. Det afgørende er at møde de udfordringer handicappet sætter og at genetablere en ny og værdifuld følelse af integritet og formål både indenfor og udover handicappets begrænsninger; håbet om at leve, arbejde og elske i et samfund, som man kan give sit betydningsfulde bidrag til.” (1988).

En kort fortolkning i disse recoverydefinitioner kunne være, at det er nødvendigt at tro på – og det gælder alle involverede – at det er muligt at komme sig og finde en mening med sygdommen.

Det er vigtigt at understrege, at recoveryforskningen afliver enhver tidligere forestilling om psykiske sygdomme som kroniske. Relevant forskning viser entydigt det modsatte. Alene dette forhold giver grundlag for optimisme og ikke mindst håb, og det er vigtigt at formidle dette håb til alle involverede i psykiatrien.

• Kompetencer, partnerskab, socialt netværk
Det er afgørende, at sindslidende føler sig støttet i recoveryprocessen både fra behandlingssystemet og fra sociale netværk, bl.a. venner og pårørende (familie). Det er påkrævet, at sindslidende af denne vej får adgang til miljømæssige ressourcer ( støtte fra pårørende, venner og professionelle) og på den måde på trods af sygdommen fortsat interagerer  med andre og deltager i meningsfulde aktiviteter. I den forbindelse skal det understreges, at det er vigtigt at udvikle praktiske og sociale kompetencer, der kan medvirke til at tackle sygdommen og dagliglivet.

• Social inklusion
Det spiller en væsentlig rolle, at den sindslidende får adgang til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og forskellige fritidsaktiviteter. De nævnte elementer i den enkeltes recoveryproces spiller en altafgørende rolle, når og hvis vi ganske kort definerer recovery som at lære at tackle sin sygdom og bliver herre over sygdommen, overvinde social isolation, diskrimination og stigmatisering. Det handler kort og godt om at leve et meningsfyldt og indholdsrigt liv på trods af sygdommen og dens følger