Ragnhilds kamp mod fordommene

Af Karen Andreasen

Selvom man har en psykisk lidelse, kan man godt have både mod og mandshjerte. Efter et halvt års deltagelse i projektet Art, Hope & Recovery hos Psykiatrisk Informationscenter i Vejle er Ragnhild Søgaard gået til kamp mod de mange fordomme, som findes om psykisk sygdom. Nu tør hun!  

Lidt uden for Kolding bor 62-årige Ragnhild Søgaard i et lille lavloftet bondehus. Her bor hun sammen med sin mand Johannes, som hun været gift med i fyrre år. Fra husets vinduer er der udsigt til græssende heste, og solskinnet og fuglesangen fuldender den landlige idyl. 

Ragnhild Søgaard er dog ikke i udpræget forårshumør. Hun er en kvinde med en mission, og hun har knap nok nået at sætte sig ned ved spisebordet i stuen, før hun slår hånden i bordet: 

- Det er lige præcis dét her, jeg er træt af!, udbryder hun. - Se nu her – de her artikler er fra Kristeligt Dagblad, og nu skriver de igen om psykiatriske patienter, som har slået nogen ihjel, og som stikker af fra deres behandling. Som om alle psykisk syge mennesker er kriminelle og farlige! 

Der er en god grund til hendes frustration. For godt 10 år siden fik Ragnhild Søgaard stress med en efterfølgende depression, men ingen forstod, hvor galt det var fat. Heller ikke hende selv. 

Efterfølgende har hun fået diagnosen manio-depressiv, og pludselig faldt en masse brikker på plads. Lige siden har hun været i medicinsk behandling for sin sygdom. Det har hun dog ikke talt højt om til ret mange. Ikke før nu.

Kunst som forløser
Modet og lysten til at stå frem og fortælle sin historie har Ragnhild Søgaard fået hos Psykiatrisk Informationscenter – eller PsykInfo, som det også kaldes – i Vejle. Her har hun det sidste halve år deltaget i projekt Art, Hope & Recovery (kunst, håb og det at komme sig) sammen med syv andre kvinder, som også har personlig erfaring med psykiske lidelser.  

Projektet er en anderledes måde at formidle viden om psykisk sygdom, og det er et opgør med psykiatriens mange tabuer og med tanken om, at psykisk sygdom er en kronisk tilstand uden håb. Der er tale om et projekt, der rækker ud over landegrænserne, og i midten af maj går turen til Rom. 

Ragnhild Søgaard fortæller: 

- Jeg er kommet i PsykInfo i mange år – både på deres malerkurser og til deres foredrag. Det er et sted, der gør mig godt. Da jeg hørte om projektet, var jeg slet ikke i tvivl om, at dét vil jeg gerne være med til! 

Ragnhild Søgaard og de øvrige projektdeltagere har sammen med billedkunstner Lene Juhler malet billeder, som er lavet til kunstmagneter, der sælges til fordel for projektet.  

De har også, gennem et kunstterapeutisk forløb ledet af kunstterapeut Anitta Due, arbejdet med og forberedt sig på formidling af deres egen historie, så de nu står rustet til at stille sig frem og møde verden. De skal kort sagt fungere som ambassadører og være med til at gøre opmærksom på, at man godt kan have både håb og livsglæde, selvom man har en psykisk lidelse. 

Den rolle påtager Ragnhild Søgaard sig gerne nu. På forhånd var hun dog noget skeptisk over for at arbejde med formidling ved hjælp af kunstterapeutiske værktøjer. Kunstterapi handler om at lære sig selv at kende bedre ved f.eks. at arbejde med ler eller male, og det handler om at blive bedre til at fortælle, hvad man føler.  

- For at sige det rent ud, så troede jeg ikke en pind på den kunstterapi! Men jeg må indrømme, at jeg har lært en masse om mig selv, fortæller hun.  

Med et stort smil fortsætter hun:  

- Da jeg fortalte det til min mand Johannes, så kiggede han på mig og sagde: Det behøvede du vel ikke en kunstterapeut til at fortælle dig – det kunne jeg da have fortalt dig!
 

Du er da ikke psykisk syg
At projektet har ændret Ragnhild Søgaards opfattelse af både sig selv og sin sygdom blev klart, da hun for nylig deltog i et møde i den loge, som hun har været medlem af gennem en længere årrække. Hun tog et udvalg af projektets kunstmagneter med for at sælge dem. 

- Det er nogle søde damer, og vi har det rigtig hyggeligt. Da de så magneterne, spurgte de interesseret, hvad pengene går til? De går til at skabe åbenhed om psykisk sygdom, sagde jeg. Hvorfor interesserer du dig for psykisk syge. Det er jo dem, der sidder henne på bænken og drikker eller render rundt og slår folk ihjel. Tænk det sagde de!, fortæller Ragnhild Søgaard. 

Hun ser lidt eftertænksom ud. Så fortsætter hun: 

- Så sagde jeg til mig selv: Ragnhild – det er vist nu, du skal sige noget. Så jeg rejste mig op og sagde Se på mig! Er jeg sådan? Jamen du er jo ikke psykisk syg! Jo jeg er!, sagde jeg. Men jeg får behandling, og jeg har det godt!” 

De købte alle sammen en magnet.