Eventyr for begyndere

Af Karen Andreasen

Efter mange år som psykiatrisk patient er Pernille Bjørk Andersen nu fuld af håb for fremtiden og klar til at indhente det forsømte. For nylig var hun i Rom med projektet Art, Hope & Recovery for at dele ud af sine erfaringer. 

Der er højt til loftet, når man træder ind i den tidligere portnerbolig på det fynske gods, hvor 33-årige Pernille Bjørk Andersen er flyttet ind med sin guldfisk og sin store rødstribede kat Karla. To krystallysekroner på køkkenbordet vidner om, at indflytningen ikke er helt på plads, men det lægger på ingen måde en dæmper på Pernille Bjørk Andersens begejstring.

Sådan har det ikke altid været.

En skolet patient

Pernille Bjørk Andersen har gennem en længere årrække været alvorligt syg af spiseforstyrrelser og angst. Hun kom første gang i kontakt med psykiatrien i 1992, og hun blev med sine egne ord ”en skolet patient”:

”Jeg har oplevet, hvordan andres meninger blev hevet ned over hovedet på mig. Jeg blev farvet af kasserne og diagnoserne, og jeg glemte helt, hvor jeg selv var”, fortæller Pernille Bjørk Andersen.

Vendepunktet kom, da Pernille Bjørk Andersen i oktober 2006 blev indlagt på psykiatrisk afdeling P1 i Svendborg, som anvender åbne samtaler i mødet med patienterne.

Åbne samtaler betyder, at behandlingen tager udgangspunkt i patienten og de pårørendes vilkår, behov og virkelighed – og tænker dem ind på lige fod med de professionelles erfaringer og tanker om mulighed for behandling. Nøgleordene er ligeværdighed, ydmyghed, forståelse og respekt.

”Jeg havde en forventning om, hvordan de ville møde mig, for jeg var vant til, at beslutningerne var truffet på forhånd, uden at jeg blev inddraget. I den åbne samtale voksede jeg af, at jeg skulle hjælpe dem med at hjælpe mig. Det hjalp mig til at tage ansvar for mig selv. Før var ansvar farligt, fordi jeg var bange for ikke at kunne leve op til forventningerne”, forklarer Pernille Bjørk Andersen.

Psykisk sygdom behøver ikke være en kronisk tilstand

Pernille Bjørk Andersen er fortsat tyndere end de fleste, men i dag står hun på egne ben, og hun er ikke længere tilknyttet psykiatrien. Hun er ikke i tvivl om, at åbne samtaler har gjort en altafgørende forskel for hende og hendes liv.

Derfor sagde hun også ja, da hun for et halvt år siden blev spurgt, om hun havde lyst til at deltage i et nyt projekt i Psykiatrisk Informationscenter - også kaldet PsykInfo - i Region Syddanmark.

Projektet hedder Art, Hope & Recovery, hvilket kan oversættes med kunst, håb og det at komme sig. Formålet med projektet er at nedbryde tabuer og sætte fokus på det at komme sig efter psykisk sygdom. Det handler om at give mennesker med psykisk sygdom tæt inde på livet mod til – og mulighed for - at fortælle deres historie og udveksle erfaringer med psykisk syge og fagfolk i psykiatrien i andre lande. Deltagerne skal kort sagt være en slags ambassadører og være med til at gøre opmærksom på, at man godt kan have både håb og livsglæde, selvom man har eller har haft en psykisk lidelse.

” Jeg syntes, det lød rigtig spændende”, fortæller Pernille Bjørk Andersen. ”Godt nok var jeg lidt skeptisk i starten, for hvad mon det egentlig gik ud på? Til gengæld vil jeg rigtig gerne være med til at formidle min erfaring med åbne samtaler. Jeg har virkelig et brændende ønske om at være med til at forandre psykiatrien. Men som Pernille! Jeg vil ikke defineres som psykiatribruger”, understreger hun med et fast blik i de blå øjne bag brilleglassene.

Negative tanker i grillstarteren

Sammen med billedkunstner Lene Juhler har projektgruppen malet billeder, som er blevet lavet til kunstmagneter, der sælges til fordel for projektet. Pernille Bjørk Andersen og de øvrige deltagere har også gennemgået et længere kunstterapeutisk forløb med kunstterapeut Anitta Due. Her har de arbejdet med og forberedt sig på formidling af deres egen historie.

En øvelserne gik ud på, at deltagerne blev bedt om at skrive alle deres negative tanker ned på et stykke papir. De små lapper papir blev sirligt pakket ind i en lille pakke, og da kunstterapiforløbet var til ende, var det tid til at brænde tankerne på et bål. Det var dog ikke så enkelt, forklarer Pernille Bjørk Andersen:

”Der stod vi med vores fine pakke og en kvist rosmarin, men vi kunne jo ikke tænde et bål mellem bilerne nede i gården ved PsykInfo. Derfor endte vi med at brænde tankerne i en grillstarter!”, fortæller hun og smiler ved tanken.  

Det forsømte skal indhentes

Projektgruppens første rejse gik til Rom i midten af maj. Her mødtes Pernille Bjørk Andersen og de øvrige projektdeltagere med både fagfolk fra psykiatrien og med italienere med psykiske lidelser. Overalt blev gruppen modtaget med stor imødekommenhed og interesse, og der blev udvekslet  erfaringer til gensidig inspiration. Projektgruppen deltog blandt andet i optagelsen af et radioprogram. Her forklarede Pernille Bjørk Andersen sammen med overlæge Grethe Thygesen fra Svendborg, hvad åbne samtaler går ud på.

Pernille Bjørk Andersen har bestemt ikke fortrudt sin deltagelse:

”Det har virkelig været befriende at være med i projektet. Vi har udviklet et venskab, og det, at vi har vist vores sårbare sider, har gjort os stærkere, både hver for sig og som gruppe. Jeg føler mig mere i balance end nogensinde før, og nu skal jeg til at leve. Jeg har et kæmpe hul i mit liv, hvad angår kærester og det sociale, så der er meget, som skal indhentes”, fortæller hun med et stort smil.

Efter en kort tøven fortsætter hun:

”Det er altså eventyrligt – for tre år siden var jeg forfærdelig syg og var tilknyttet et psykiatrisk støttecenter, og nu har jeg det godt og bor her på et slot – sådan næsten da”!