Overskrifterne er titel og undertitel på en usædvanlig bog, som Psykiatrifonden udgav sidst i 2008: Ti danske kunstnere fortæller om deres personlige forhold til angst og kunst. Det handler om inspiration, skaberkraft og sjælens mørke.
Hver enkelt interview med kunstnerne er ledsaget af et fotografi af den enkelte kunstner.
Bogen har en teoridel bagerst, som forklarer, hvad angst er og beskriver årsager og behandling. Afslutningsvis fortæller professor i psykiatri Tom Bolwig om sammenhængen mellem angst og kunst.
Bogens forfatter er Rasmus Nejst Jensen, som er uddannet læge med en tillægsuddannelse i journalistik. Han arbejder i psykiatrien på Sankt Hans Hospital og skriver om kunst i Ugeskrift for Læger.
Fotografen er Kåre Viemose, som er uddannet fotojournalist og har arbejdet freelance i ind- og udland for bl.a. Politiken, New York Times Magazine.
De interviewede kunstnere er:
Naja Marie Aidt, forfatter
Jørgen Leth, forfatter, filmmand og meget andet
Katrine Gislinge, klassisk pianist
Peter Høeg, forfatter
Kirsten Thorup, forfatter
Henrik Nordbrandt, forfatter
Cathrine Raben Davidsen, billedkunstner
Ib Michael, forfatter
Ghita Nørby, forfatter
Michael Kvium, billedkunstner
Bogen kan købes på Psykiatrifondens hjemmeside, hos boghandleren og hos Psykiatrisk Informationscenter (PsykInfo) i Vejle. Den koster 250,- kr.
Psykiatrisk Informationscenter | Staldgårdsgade 10 C, 1. sal | 7100 Vejle | Tlf.: 7572 4090